Har du en rådgiverfunktion, og drømmer du om at blive en betroet partner, der bliver inddraget i vigtige beslutninger? At blive respekteret for andet end din faglige dygtighed? Og at flytte dig fra at være en omkostning til at skabe reel værdi? Det kan Trustbased hjælpe dig med.
Vi rådgiver om, hvad der skal til for at skabe stærke og varige relationer mellem rådgiver og opdragsgiver. Med afsæt i vores egne erfaringer fra blandt andet advokatkontorer og direktionsgange.
Som ekstern konsulent kan du nemlig både øge træfsikkerheden af dine leverancer og din forretnings bundlinje ved at arbejde med tillid som kompetence. Ligesom du som intern rådgiver kan effektivisere processer og mindske risikomomentet i din organisations beslutninger ved at arbejde tillidsbaseret. Uanset om dit specialområde er jura, økonomi, IT eller noget helt fjerde.
Trustbased bruger en række metoder, der har fokus på at afdække behov og forstå menneskers adfærd. Det gør vi med skræddersyede coaching- og kursusforløb, hvor vi udfordrer dit syn på rådgiverrollen og giver dig værktøjerne til at arbejde tillidsbaseret.
Skærp din virksomheds profil, konkurrenceevne og forretningsresultater
Udbyg dine kompetencer og kvalificér din rådgivning
Styrk og udbyg dine relationer til at blive reelle partnerskaber
Få større indsigt i andre behov end de forretningsmæssige og organisatoriske
Skab større arbejdsglæde og mere effektiv employer branding.